Fortsættelse
Selve eftersøgningen kan selvfølgelig være sjov i sig selv, men vigtigere endnu, indeholder den to komponenter som fører til succes.
Den første er, at selve det at lede hjælper med at forfine éns opfattelse af målet. Det betyder, at jo mere du leder, jo bedre vil du vide hvad du leder efter.
Lad os tage et almindeligt eksempel. Steve tror, at han vil have en Herre. Jo flere Herrer han møder, jo bedre vil han vide præcis hvad det er for en slags Herre han i virkeligheden ønsker. Opsporingsprocessen er lige så meget en udelukkelsesproces. I kender Edisons bemærkning omkring hans 1000 mislykkede eksperimenter med el-pærer. De lærte ham 1000 måder han ikke skulle lave en el-pære på! Disse ”mislykkede” lærestreger førte til hans endelige succes.
Sådan er det også mht at finde partnere. Jo, du kommer til at møde en masse søde kvinder og mænd, som er fuldstændigt uegnede for dig. Hvert utilfredsstillende møde, vil give dig værdifuld information som vil føre dig frem til dit mål. Ud over simpelthen at hjælpe dig med at definere dit mål, vil eftersøgningen give dig uvurderlige muligheder for at lære dig selv at kende.
Der er masser af Herrer i LA. Barerne i SF er fede steder at støve succesfuldt rundt. Dem som tror noget andet, er dem som ikke kender sig selv. Anerkend hvad det er i dig selv, som forhindrer dig i at nå dit mål. Det er pokkers at vi klandrer andre for hvad vi selv mangler. Sidst jeg så efter var det sådan, at hver gang du peger på en anden, har du tre fingre rettet mod dig selv.
Alt for ofte, skyder vi skylden for vores egen inaktivitet på ting som forvirring, uvidenhed, og frygt. Jo, dette er nogle meget virkelige, og somme tider meget stærke kræfter. Der er behov for bevægelse, ikke lammelse. Man kan ikke forvente at finde kendsgerningerne før man er kommet over sin forvirring. I stedet skal vi søge kendsgerningerne imens vi er forvirrede, fordi det er kendsgerningerne som vil opløse forvirringen.
For eksempel er tanken om at jeg vil finde en elsker når jeg har tabt 25 kg, en falliterklæring. Der er en væsentlig mulighed, som helt ignoreres af sådan en nølende tankegang, for at din søgen efter en partner vil afstedkomme vægttabet, eller mere sandsynligt, at det at finde en elsker vil hjælpe dig med at nå dit mål.
Et andet eksempel er, at det er en vrangforestilling at tro, at ”jeg skal lære at være slave før jeg leder efter en Herre”. Det er meget mere fornuftigt at tænke, at eftersøgningen i sig selv vil indeholde meget af den nødvendige læring, og at selve succesen, dvs at finde en Herre, vil føre til at man lærer hvordan man skal være slave. Når alt kommer til alt, hvem er så bedre til at lære dig at tjene end din nye Herre?
I løbet af min tid på seminariet, var jeg så heldig at tilbringe et år på en ø i Long Island-sundet. Det var der jeg lærte at sejle. Du kan ikke ændre retning i en sejlbåd med mindre du bevæger dig. Du kan dreje roret alt det du vil, båden vil forblive låst i sin nuværende position. Båden skal være i bevægelse for at kunne ændre retning.
Biler fungerer på samme måde. En bil som er parkeret vil ikke ændre retning uanset hvor hårdt man drejer på rattet. Når bilen først er i bevægelse, vil selv det mindste puf ændre retningen.
Vil du finde en partner? Så se at komme i gang. Og bare rolig, i din alder er det i orden at gå over vejen.